søndag den 14. december 2008

Farlige ting


Egentlig havde jeg jo glemt at jeg havde den her blog, men min kone er god til at minde mig om den, og at jeg vist ikke havde opdateret den siden august! (Hmm)

Derfor bliver dette indlæg om hende!


Det var en mørk og stormfuld aften, gadelygterne var slukket og vinden susede om huset. Birgit havde sovet et stykke tid, jeg frøs og pakkede dynen godt rundt om mig. Så kom det der stadie hvor man er halv-vågen og alligevel halv-sover. Pludselig springer Birgit op i sengen, og helt forpustet begynder hun at lede efter et eller andet på lagenet. Jeg vågner så klart med et spjæt og spørger lidt nervøst hvad der foregår, "jamen, jamen jeg leder efter Langbein-virusset" (Fedtmule-virusset). Hmm, jamen det er så i orden, for som hun forklarer, langbein-virusset er ganske farligt, særlig nu når klokken er ni hundrede, eller det klokkeslet som kommer efter det!


Jeg opfatter jo ganske hurtigt at hun sover, hvilket hun så klart benægter , men efter nogen minutter vågner hun og forstår vist ikke helt hvad som er sket!

torsdag den 28. august 2008

Noget rigtig skidt

Birgit
Ja helt rigtig, det er på tide at opdatere min blog! (havde næsten glemt jeg havde en) Men altså, vi skulle en smut i Kvickly får at handle idag, det tog vel rundt regnet 15 minutter. Da vi kommer ud på parkeringspladsen, har vores bil helt ændret udseende! 162 fugleklatter på 15 minutter.

Slå den!

mandag den 14. juli 2008

Spil og Spas


I kender nok alle spillet hvor man finder på en person, skriver navnet på en seddel, sætter den i panden på en anden, som så skal gætte hvem han er! Dette spil har vi nu fået i en mere professionel udgave, "Kortskalle", som det så flot hedder på norsk!


Nå, men Henrik, Birgit og jeg, sidder søndag eftermiddag og spiller, hvor Henrik er Postmand Per, og stedet er Colloseum. Da han har gættet Colloseum udbryder Birgit fornøyd: Næste gang skal du kun finde på et ord som beskriver Postmand Per!!!!!


Om vi snyder og hjælper i spil? Aldrig :-)

lørdag den 28. juni 2008

Smarte svenskere

Varme
Normalt plejer jeg at være modstander af sådan nogle "varmlufttørrere", synes ligesom livet er lidt for kort til at stå der og vente og vente på at hænderne alligevel ikke bliver helt tørre..


Det viser sig nu, at svenskerne har taget denne problematik til eftertanke! På vores nylige tur til Norge, kørte vi jo op igennem Sverige, og på et givent tidspunkt, kunne blæren ikke klare større tryk, så vi holdt ind om en fin rasteplads. Efter at have reduceret trykket på blæren ganske væsentligt og vasket hænderne så jeg, til min ærgelse, at der var en "varmlufttørrer", men det var bare på med vanten og så igang. Jo tidligere man starter, jo tidligere er man færdig! Jeg havde knap fået hænderne ind under den, før en dyb rumlen, som nærmest satte gulvet i vibrationer, startede, og næsten udmundede i et BRØL. Inden jeg havde nået at tænke hvor voldsomt det her var, tja, så var hænderne tørre og varme! Tak, svenske rasteplads!

mandag den 16. juni 2008

Profesionelle amatører. Del 2

Ja, vil bare fortælle at det nogen gange hjælper at komme af med de små irriterende ting. I dag kan jeg se på Vikings hjemmeside, at resultatet fra firma stafetten er blevet rettet! TAK. Det viste sig at være rigtig nok at vi blev nr. 9, men eftersom 2 af holdende foran os er Mix hold, ender vi på en 7. plads i herrerækken!

søndag den 15. juni 2008

Profesionelle amatører!

løbermand
Ja, nu må jeg bare brokke mig lidt.

Altså, for nogle uger siden løb jeg med til et Grand Prix-løb, der hedder fredensborgløbet. Løbet gik ikke særlig godt i sig selv, men det er mindre vigtigt.

Det som irriterer mig er, at de som arrangerede det, ikke har haft helt styr på det (og det kostede trods alt 50kr. at være med). Lige før mål bliver jeg overhalet af en kammerat, (Nicolaj), men alligevel kommer jeg 3-4 placeringer før ham på resultatlisten, og tiderne er heller ikke helt rigtige! Nuvel, det er jo kun for sjov, så det gør jo ingenting.

Så i torsdags løb jeg med til Firma-stafetten i Rønne, 237 hold med 3 løbere på hvert! Vores hold, (Ole Almeborg), løber bedre end vi havde forventet, og en kollega tæller os til at komme i mål på en 9. plads, hvilket vi er meget tilfredse med. Dagen efter skal vi selvfølgelig lige se og bekræfte det i resultatlisten i avisen, men hvad sker? Vi er åbenbart slet ikke blevet registreret i mål! Skal vi gætte på, om det var de samme, som stod i målslusen til Fredensborgløbet! Så lær det dog, eller find nogle kvikkere folk!

mandag den 9. juni 2008

Kidnapning

Nå, i lørdags var det min plan at sove til omkring kl 10. Stå op, stille og roligt nyde min morgenkaffe, for derefter at løbe en lille tur! Derefter var planen så at der ikke var nogen plan. Men det skulle blive helt helt anderledes! ca kl 9. blev jeg vækket af voldsomme banke og slå lyde, understøttet af råb og hujen. Der stod der så 10 venner, som åbenbart havde lagt andre og mere spændende planer for min dag. Heldigvis havde de medbragt dejlig morgenmad som vi spiste hos mig.

Derefter fik jeg en fantastisk grim "fodbolduniform" på, med knæstrømper og halstørklæde, ( meget passende da det jo var tropisk ørkenklima den dag:-)) Derefter kørte vi til at oplevelsescenter hvor vi spillede freespee golf. En ny og ganske underholdende sport som varmt kan anbefales.

Det var nu blevet middag og vi indtog nogle velsmurte sandwich´s, før vi drog videre mod de vilde hestes galopbaner! Kort sagt skulle jeg, (som er bange for heste) have en ridetur. Det var en Fjordhest, og den var ganske sød og opførte sig pænt. Faktisk var det ganske sjovt at prøve.

Turen gik videre til Åkirkeby hvor vi pryglede nogle Go-karts (mit hold tabte desværre).

Efter en hel dag i den varme og det høje aktivitetsniveau, drog vi for at køle os i det klare hav, før vi sluttede dagen af med grill og aften hygge!
Så tak for en dejlig dag! (billeder følger)